I denne års og udviklingsplan vil vi beskrive vores pædagogiske målsætninger og metoder, så nye medarbejdere, forældre og den øvrige omverden kan se og få en forståelse for, hvad Regnbuen er og står for. Og derigennem se hvordan vi arbejder med at tilgodese det enkelte barns trivsel og udvikling.
Årsplanen har 3 forskellige formål for øje.
For det første er det personalets daglige arbejdsredskab og fælles fundament. Årsplanen afspejler vores dagligdag og de holdninger og værdier, vi arbejder efter. Den skal sikre, at vi arbejder efter fælles mål, men samtidig skal den også sikre en vis metodefrihed, således at de 3 stuer kan indrette deres dagligdag, så den passer til deres børnegruppe.
For det andet er formålet, at forældre får et indblik i vores pædagogiske praksis, således at de har et overordnet billede af deres barns hverdag. Gennem årsplanens konkrete eksempler skal forældrene gerne få et indblik i, hvad vi mener, der er pædagogisk kvalitet for deres barn. Årsplanen er desuden forældrebestyrelsens redskab, når de skal evaluere vores praksis.
For det tredje er årsplanen Regnbuens billede udadtil. Den er en tilbagemelding til politikere og forvaltning om kvalitetsudviklingen i Regnbuen. Årsplanen skal medvirke til kvalitetsudvikling, dokumentation og synliggørelse af det pædagogiske arbejde.
Denne årsplan er blevet udarbejdet gennem løbende dialog og samarbejde mellem personale og forældrebestyrelsen. Personalet har debatteret årsplanen på personale og stuemøder. Vi har haft pædagogisk dage, hvor temaerne bl.a. har været pædagogiske aktiviteter, hvordan forbedrer vi hverdagen, børnemiljøvurdering, psykisk arbejdsmiljø mm. Nogle af disse temaer har der også været talt om på bestyrelsesmøderne. Det er vigtigt, at alle kan genkende sig selv i årsplanen, fordi det derved bliver et aktivt og vedkommende arbejdsredskab. Denne proces har været meget positiv, fordi det har givet en sammenhæng imellem det personalet arbejder med i det daglige og det forældrebestyrelsen vægter.
2009 har været et godt år for Regnbuen, hvor vi har arbejdet med mange forskellige ting, både for børn og personale.
Her kommer et lille alfabetisk udpluk af, hvad vi nåede i løbet af året.
I løbet af hele året har vi arbejdet med at vedligeholde og forbedre vores arbejdsmiljø. Det vi bla har arbejdet med hvilke faktorer, der skal være til stede helt overordnet for at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø, hvad der var vigtigt for os i( Sikkerhedsrep ) og Trille arbejder løbende med Regnbuens APV, det er et godt redskab til at sikre at vi løbende gennemgår arbejdsmiljøet.
Vi har hele tiden vores fysiske arbejdsmiljø for øje. Vi er meget opmærksomme på hele tiden at forbedre de fysiske forhold, som vi arbejder under. Vi har bla fået udskiftet og repareret en del af vores gulve. Vi har også fået udskiftet vores vinduer og udgangsdøre. Vi har også fået malet stuerne, det næste vi godt vil have malet er hele gangen. Vi har fået lagt fliserne om ude på legepladsen, så vi undgår fald ulykker og personalet har nemmere ved at kører krybberne frem og tilbage i skuret.
Alle yder en stor indsats for at sikre vores arbejdsmiljø. Og vi har, kunne konstatere, at vi har et fantastisk godt arbejdsmiljø.
Babytegn er en måde at kommunikere med de helt små børn på, børn som endnu ikke har noget verbalt sprog. Systemet går ud på at de voksne sætter et specielt tegn på en speciel handling. Barnet vil så efter et stykke tid selv vise tegnet, og på den måde give udtryk for, hvad det har behov for. Vi havde valgt 5 tegn ud, som vi ville koncentrere os om: Mad - tørst - ren ble - pudse næse-sove. Men har besluttet at tilføje det 6 tegn, tegnet for at vaske hænder.
Vi informere løbende forældrene om babytegn, og siger at de meget gerne må komme og sige til, hvis de lægger mærke til at barnet bruger tegn hjemme. Vi bruger nu tegnene, som en integreret måde at kommunikere på.
Vi har med stor fornøjelse fået indført en ny tradition her i Regnbuen. Bedsteforældredagen er en eftermiddag, hvor bedsteforældre og andre pårørende kommer og hygger sig i vuggestuen. Vuggestuen sørger for kaffe/ the og boller, sidst var der en mormor, der havde bagt en kage. En dejlig eftermiddag, hvor børnene stolt viser deres vuggestue frem.
Her kommer et kort rids af, hvad bestyrelsen bla har arbejdet med det forgangne år.
- Budget.
- Fokuspunkt.
- Besparelser og aktiviteter i den forbindelse.
- Årsplanen.
I løbet af året har der været en del forældre, der har forladt bestyrelsen, det er helt naturligt når vi er en vuggestue og børnene er her så relativt kort tid. Der har været en god og konstruktiv stemning i bestyrelsen, og året har været præget af mange spændende debatter.
Formålet er at bidrage til, at alle børn i dagtilbud har et godt fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer børnenes trivsel, udvikling og læring.
Denne vurdering skal indeholde:
- Kortlægning.
- Beskrivelse.
- Handlingsplan.
- Opfølgning.
Vi har i 2009 arbejdet med vores BMV, ved at forestille os at se vuggestuen gennem et vuggestuebarns øjne. Vi har gennemgået alle vuggestuens rum inde som ude, set i forhold til funktionalitet og barnets oplevelse af rummet. Det gav anledning til en spændende debat blandt personalet. Vi fik lavet en beskrivelse af de forskellige punkter, og fik lavet en handleplan så vi fik et overblik over, hvem der skulle tage sig af hvad og hvornår. Anne og Lone har været på et spændende kursus i det videre arbejde med BMV. Her er nogle af de punkter vi har arbejdet med i vores BMV, og som vi også skal arbejde videre med i 2010:
- Indendørs belysning.
- Støj.
- Indretning og brug af vores gang arealer.
- Udsmykning på stuerne.
- Legepladsen.
- Indretning og ventilation på toiletterne.
Fastelavns mandag mødte de flotteste udklædte børn og personale (dem som havde lyst) op. Vi slog katten af paptønden, som var fyldt med rosiner. Om eftermiddagen spiste vi Lones hjemmelavede fastelavnsboller.
Fokuspunkt 2009
Hvert år skal personalet vælge et tema, som vi vil arbejde særligt med i løbet af året.
Ved at arbejde med fokuspunkt KROP & BEVÆGELSE er vi blevet bevidste og mere fokuseret i vores arbejde med at støtte og hjælpe børn i deres naturlige udvikling (eks. kravle, gå, løbe, hoppe.).
Vi har i stor udstrækning brugt hverdagens aktiviteter til at arbejde særligt med krop og bevægelse.
Således har vi arbejdet målrettet på at gøre børnene selvhjulpne i det omfang deres individuelle udvikling tillader det.
Eksempelvis under måltidet hvor de store børn selv får lov at øse mad op på tallerknen og hælde mælk i glasset, til glæde for den finmotoriske udvikling, samt deres øje hånd-koordination. Mens de mindste gradvist bliver hjulpet til at komme i gang med at spise og drikke selv, igen til glæde for deres kropsbevidsthed og finmotorik.
Grovmotorisk bliver børnene udfordret i hverdagens aktiviteter, når de skal klatre op og ned af stigen til puslebordene, stolene ved bordene og stigerne til krybberne.
De store børn får selv lov at gå, når vi er på ture, og der hvor det er muligt (eksempelvis når vi er kommet i Søndermarken) får de andre børn også lov selv at gå/løbe.
Vores nye legeplads er i høj grad også med til at udfordre/stimulerer vores børn motorisk, desuden har vi i vid udstrækning henover sommeren brugt legepladserne i lokalområdet, da vores egen ikke var så brugbar.
I rytmikforløbet indgår der en hel del sange, hvor de forskellige kropsdele er benævnt, således hører og udtaler børnene ordene, til glæde for både deres sproglige udvikling og deres kropsbevidsthed.
En anden måde vi er med til at øge børnenes kropsbevidsthed, er ved at læse bøger, der illustrerer ved billeder hvordan børn/voksne typisk ser ud, når de er kede af det, sure, glade osv. Til dette formål bruger vi også dukker, som vi kan illustrerer forskellige følelser med, samt en sangleg i mandagsrytmik. Vi voksne sætter ord på det humør vi aflæser, at barnet er i.
Desuden har vi dagligt kropskontakt med det enkelte barn i form af trøst, knus og kram og under skiftningen.
Vores gang er det forgangne år blevet brugt til at børnene her kunne udfolde sig ”vildere” fysisk i og med, at de her kan få lov at køre på motorcykler, løbe efter hinanden og tumle noget mere end på stuerne.
Vi bruger vores stuer samt møbleringen af disse, således at vi skaber rum for forskellige aktiviteter, eksempelvis at bevægelseslege eller fordybelseshjørner.
Så tit det er muligt sidder vi voksne på gulvet sammen med børnene.
I rytmikforløbet hos solstrålerne afsluttes der altid med en forhindringsbane, hvor børnene både krybber, kravler, hopper, gå på line, får udfordret balancen på karrusellen, som er en plade der har en hældning, så børnene selv eller med hjælp fra en voksen kan ligge på maven og dreje rundt.
Skattebasserne synes ikke, de har været nok obs. på at få krop og bevægelse ind i dagligdag, resten af huset er ikke helt enige, for skattebasserne har haft en hel del babyer, og på denne måde har der været er det en anden fokusering på krop og bevægelse.
Efterårets forældremøde havde vi planlagt således, at vi til at begynde med skulle have valg til vores bestyrelse, for derefter at gå på de respektive stuer, hvor der var information.
Fotografering
Sidst i september havde vi besøg af fotografen. Der blev taget mange fine billeder, som forhåbentlig har skabt stor glæde i familierne J
Det er dage hvor vi opdeler stuerne i aldersgrupper fredag formiddag. På denne måde har børnene mulighed for at spejle sig i deres jævnaldrende kammerater. Det giver desuden en mulighed for, at vi kan målrette de pædagogiske aktiviteter lige netop til den aldersgruppe. Et eksempel på en sådan målretning af pædagogisk aktivitet kunne være, at vi en dag vendte reolerne, tog en masse bolde, hula-hop-ringe, halvrunde trædesten, karrusellen osv. ind i rummet, så børnenes leg ville blive centreret om disse legeredskaber, som vi ved er udfordrende/stimulerende for både kroppen og deres bevægelse.
Samtidig vil det skabe venskaber mellem de mellemste og store børn på tværs af stuerne, desuden er de fri for at tage de samme hensyn, som når de små er i rummet.
De helt yngste børn vil opleve en anden form for ro og overskuelighed, fordi der ikke er nogen store børn.
Fredag på tværs startede sidste år og har fungeret godt det meste af året. Børnene er utrolige glade for disse formiddage, de nyder at være sammen med jævnaldrene og være med til alderssvarende aktiviteter. Personalet giver udtryk for stor begejstring for det også. Personalet får et meget bedre kendskab til alle børn og føler at de er kommet meget tættere på deres kollegaer. Fredag på tværs har givet Regnbuen et løft både i forhold til det pædagogiske arbejde og personalets arbejdsmiljø. Vi har dog også måttet sande, at det kan være skrøbeligt, hvis der mangler personale at få det optimale ud af disse Fredage.
I Maj fejrede vi Lones 25 års jubilæum med hyggelig morgenmads buffet. Tak til alle der var med til at fejre Lone store dag.
Vi havde en meget hyggelig decembereftermiddag sammen med forældrene. Der blev serveret æbleskiver, pebernødder, the, kaffe og saft. Der var mulighed for at klippe et julehjerte eller lave en musetrappe.
I 2009 har vi bl.a. deltaget i følgende kurser og temadage:
- Alkoholmisbrug / forældresamtale.
- Div regnskabs & økonomi kurser.
- Kursusklubben.
- Ledelses konference.
- Psykisk arbejdsmiljø.
- Tillidsmands uddannelse.
- Udarbejdelse af lønaftaler.
- Indførelse af nyt løn indberetningssystem.
- Køkkenet har besøgt AArstiderne.
Rent personalemæssigt har vi haft et godt år. Vi har haft kollegaer, der er kommet tilbage efter barsel. Nogle af vores kollegaer har valgt at opsige deres stillinger pga flytning og studie start. Et helt naturligt flow i en daginstitution.
I 2009 holdt vi 2 pædagogiske lørdage. Det er nogle dage som vi f.eks. bruger til at få fælles viden om et emne, arbejde i dybden med et tema fra personalemøderne, årsplanen eller noget helt andet. Vi kan mærke, at det faglige niveau højnes af disse dage og det er utrolig givtigt socialt, hvorfor vi meget nødigt vil undvære dem.
Emnerne for dagene var:
Foråret: Årsplanens forskellige temaer.
Efteråret: Stuerne blev malet.
Hen over året har vi på vores stue og personalemøder haft nogle interessante pædagogiske debatter. Vi har her løbende evalueret vores fokuspunkt. Talt om børns overgange (skiftet fra vuggestue til børnehave), i den forbindelse særligt om hvordan vi sikre at overgangen bliver så tryg for barnet som muligt. Vi har snakket om vores brug af legepladsen og om hvordan vi kan udnytte den bedre. Vi har gennemgået hele vores dagligdag og pindet hver lille ting ud (måltidet– samlingen – pædagogiske aktiviteter – ture – modtagelsen af børnene om morgenen – indkøring af nye børn osv.). Vi har talt om hvilken betydning forskellige værdiladede ord som omsorg, empati, nærvær har for os og hvordan det kan ses og mærkes i vores dagligdag.
Den 25. september deltog vi i markeringen af sangens år. Vi havde planlagt dagen sammen med de omkringliggende institutioner, vi mødtes om formiddagen på Valby Tingsted, hvor vi hver især havde valgt nogle sange, vi alle skulle synge. En festlig formiddag, sammen med børn og kollegaer fra andre institutioner.
Vi fik i 2008 uddannet vuggestuens egen sprogpædagog. Det er med til at understøtte vores arbejde med børnene og deres sproglige udvikling. Det betyder også, at vi bliver opdateret i forhold til ny viden og forskning på dette område. Vi er meget opmærksomme på sproget både det talte som det skrevne, så børnene får de bedste forudsætninger for at kunne kommunikere.
Vi havde i foråret besøg af teatertruppen ” KrisKat” Det er en kvinde der har specialiseret sig i teater for vuggestuebørn. De fleste børn sidder koncentrerede på gulvet og nyder at se teater. Vi har valgt, at entrerer med ”Kriskat” igen i 2010, fordi vi mener, at børnene har stort udbytte ud af det.
Trio samarbejde er et samarbejde der består af sikkerheds-, tillidsrepræsentant og leder. Vi har brugt 2009 til at fortsætte det gode arbejde fra 2008. Vi har bla fået udarbejdet en personalehåndbog til nyt personale som vi løbende justere, vi har arbejdet med vores APV, vi har analyseret vores psykiske arbejdsmiljø/ arbejdsklima og fundet frem til hvordan vi fastholder og udvikler det. Trio arbejdet er noget vi vægter højt, men har dog måtte konstatere, at det ofte er disse møder, som bliver strøget af kalenderen, hvis der mangler personale.
Vedligeholdelse.
Vi har i 2009 fået skiftet vores gamle køleskab ud med et nyt energibesparende.
Vi har fået bygget vores eget it rum. Det vil kort sagt sige, at vi har fået ny kopimaskine, som har fået sit eget mikroskopiske rum at stå i nede ved kontoret.
Vi har fået lagt nyt linoleum på 2 af stuerne samt fået gået resten af gulvet efter så alle sammenføjninger er tætte igen.
Vi har malet alle 3 stuer i flotte farver.
Vi vil her beskrive, hvad vi vil arbejde med i 2010 og hvilket mål vi har for året.
Vi skal arbejde videre med vores APV, der løbende skal revideres. Vi skal arbejde videre på vores personalepolitikker, sorg, kompetenceplaner, børnemiljøvurdering, sundhedspolitikker.
Vi vil gerne fortsætte med sidste års fokuspunkt, da vi på denne måde kan fastholde os selv i de gode rutiner og arbejdsgange vi har fået omkring krop og bevægelse.
- Vores mål er at børnene skal føle glæde ved at bruge deres kroppe og derved opnå større selvbeherskelse, grov som finmotorisk.
- At de får en større kropsbevidsthed, lære de forskellige krops dele at kende. At børnene skal få en fornemmelse af deres egen krop.
- Åbne nye veje hvor på de kan bruge kroppen inde som ude.
- At de sammen med andre børn vil opleve glæden ved at bevæge sig.
Vi vil henover året vælge forskellige aktiviteter som passer til årstiden. Vi vil bruge vores indendørs faciliteter, vores nye legeplads og lokalområdet. Her kommer nogle aktiviteter som vi vil benytte:
· Rytmik. Stuevis og på tværs.
· Klippe - klistre - male - tegne med forskellige typer materialer.
· Perler.
· Boldlege, ind som ude.
· Udbygge samlingen, så der kommer lidt mere bevægelse på gulvet mm.
· Besøge nye legepladser.
· Ture til Søndermarken, Kirkegården og Frb Have.
· Udnytte vores gang arealer.
Sproget.
Vi ved, at der er en klar sammenhæng mellem sprog og kropslig udfoldelse. Når kroppen bliver stimuleret, vil det som oftest have en god indvirkning på barnets sprog. Vi vil være om end endnu mere bevidste om, at sætte ord på alt hvad vi gør. Samtidig med vi stadig vil understøtte sproget via vores babytegn. Vi vil bruge rim og remser, bruge musik til f.eks. at hoppe og danse til, samt sætte lyde til musikken. Vi vil styrke mundmotorikken ved bl.a. at puste sæbebobler eller vat kugler, Sige lyde når vi rækker tungen ud osv.
Sociale kompetencer.
Vi ved, at børnene opnår større selvstændighed, når de oplever, at de kan mere og mere med deres krop. De finder ud af, at det jeg ikke kunne i går, det kan jeg nu. Nogle vil overskride grænser og derved føle et løft. Deres selvtillid vil højnes, de vil se på andre og dermed lære af hinanden
Børnene lære og affotografere af det de ser og oplever. Derfor er det vigtigt, når vi spiser, at børnene sidder blandet rent aldersmæssigt. De små ser, hvordan de store spiser og de store lærer at tage hensyn til de mindre. De skal lære selv at kravle op i trip trap stolen, de lærer at vente på ens tur, at suppen er varm og at det hjælper at puste på den. De lærer at holde på kniven, når vi har smør selv osv. Udover at udviklede sociale kompetencer, er alle disse dagligdags beskæftigelser med til at udvikle motorik og kropsbeherskelsen.
Natur og naturfænomener
Vi vil tage på forskellige ture. Så børnene f.eks. kan trille ned af bakker, mærke hvordan det er at gå op af bakken. Se fugle der flyver - finde ud af om man selv også kan flyve. Finde en regnorm og se hvordan den kravler, måske de store selv kan kravle som en regnorm. Opdage at nogle dyr bevæger sig hurtigt andre langsomt. Hoppe i vandpytter og måske mærke at man bliver våd i ansigtet.
Kulturelle udtryksformer og værdier
Vi vil lytte til musik fra andre lande - Måske er der en forældre der kan nogle børnesange på et fremmet sprog, eller måske endda kan en dans som vi kan få lov at se. Vi skal se teater, besøge biblioteket.
Vi vil dokumentere via billeder, vi vil bruge vores nye system i vores stuekalender. Det nye system går ud på at hvert lærerplans tema får en farve i kalenderen. Når vi så beskriver aktiviteten, turen osv. får den en farvet prik i forhold til hvilke af lærerplanstemaerne den relaterer sig til. På den måde får vi hurtigt et overblik over hvilke temaer vi har arbejdet med. Og forældrene får en større forståelse for lærerplanerne.
Herunder vil vi arbejde på at blive mere målrettet i vores fotografering. Vi vil benytte vores fladskærme på stuerne. Vi vil bruge barnets bog til at dokumenter vores observationer af de enkelte børn.
Vi vil evaluere løbende på vores stue og personalemøder. Det nye dokumentationssystem vil være en stor støtte for os under evalueringen. Vi vil inddrage bestyrelsen i evalueringsforløbet.
Evalueringen skal foregå løbende, i de enkelte grupper, hver fredag, på stuemøder og i plenum på personalemøderne.
Hver evaluering skal minimum indeholde følgende punkter:
- Dagens aktivitet.
- Formålet med aktivitet
- Hvad fik børnene ud af aktiviteten?
Desuden skal vi have en mappe i huset med gode ideer til aktiviteter, den løbende evaluering osv. Sådan at vi kan fastholde de gode ideer, og samtidig få et klart og hurtigt billede om, hvad der tidligere har fungeret godt og dårligt. Så skal vi ikke starte forfra hver gang, men kan genbruge vores erfaringer gennem årene.
Sikkerhedsgruppen har også et par opgaver foran sig i år. Vi har nogle udfordringer i vores køkken hvor emhætten bla skal hæves.
Vi vil arbejde videre med vores børnemiljø og fortsat være bevidste om, at det skal forbedres. Se beskrivelse tidligere i årsplanen.
Vi kan nævne, at vi i 2010 regner med at deltage i følgende kurser:
· Kompetence uddannelse i økonomi for ledelse.
· Kursusklubben. Kurser for ansatte i Valby.
· Kurser for vores sprogpædagog.
· Alkoholnøgle personer.
· Ledelseskonference.
· Ledelsesudviklings kursus.
Et af vores mål i 2010 rent personalemæssigt er, at vi arbejder mere på tværs i huset Vi vil gerne blive bedre til at udnytte vores kompetencer på tværs, til at højne fagligheden i hele institutionen. Personalet vil lære hinanden bedre at kende og udveksle erfaringer fra stuerne.
Vi vil gerne skabe et hus, hvor det er helt naturligt at samarbejde på kryds og tværs. Vi har gennem de sidste par år bevæget os mere og mere den vej, men vil gerne gøre det til en helt integreret måde at arbejde på i Regnbuen. ”Fredage på tværs”(se andet afsnit) understøtter dette mål rigtig fint.
Hver Mandag formiddag i vinterhalvåret, har vi rytmik for de store børn fra de er 2 år og opefter.
Vi gerne vil have en fysisk indendørsaktivitet i vinterhalvåret, som er en social aktivitet på tværs af stuerne. En aktivitet der kan så kimen til glæde ved fysisk udfoldelse.
Vi har valgt at lave rytmik med de store børn, fordi de motorisk og sprogligt kan deltage aktivt, og for at de kan have en aktivitet sammen. Det giver dem også en kæmpe glæde ved at være sammen på tværs af stuerne.
Vi bruger en fast ramme for forløbet. Dette har vi valgt, at gøre fordi børn i denne alder udvikler sig bedst ved genkendelighed. Vi kan også mærke en stor glæde, når børnene efter et stykke tid genkender forløbet og ved, hvad der kommer næste gang. Det giver tryghed både til børn og voksne (der vil altid være en voksen som kender ”rutinen”).
Vi startede efterårets rytmik forløb med, at alle børn tegnede på en pude
som de sidder på når vi starter.
Det er vigtigt at give børn kropsbevidsthed, derfor har vi valgt mange aktiviteter, hvor vi har fokus på at benævne forskellige kropsdele og aktiviteter, hvor vi bruger kroppen og bevæger os til musik. Vi har også valgt at have en sang med hvor børnene får kendskab til følelser, så som glæde og vrede ved hjælp af mimik og kropssprog.
Vi har delt forløbet ind i 3 faser:
Første fase sidder vi på puderne og synger god morgensang (fagte sang med rasleæg)
Anden fase er meget bevægelsesorienteret. Vi danser og leger til musik og trommer.
Tredje fase er afslapning til stille musik.
Københavns Kommune (børne / unge forvaltningen) gennemførte i 2008 en stor trivselsundersøgelse for alle ansatte, resultatet skal nu analyseres af den enkelte institution/skole. Vi har besluttet, at det er triogruppen, der varetager den opgave. Det er en stor, men spændende opgave, der ligger foran triogruppen.
Vi skal også arbejde med vores APV.
Vi har nogle opgaver der skal løses omkring vores fysiske rammer. Som tidligere nævnt skal vi have:
- Hævet vores emhætte i køkkenet.
- Indhenter tilbud på ny belysning.
2010 bliver et år hvor vi ikke kan tillade os at bruge penge udover almindelig drift. Vi er i 2010 blevet skåret 2,79 % i det fleksible budget.
Januar
D. 3.: Vuggestuen åbner igen efter juleferie.
Februar
Marts
D.4.: Fastelavn
D.4.: Forældre kaffe kl 15-16.
April
D.11.: Bedsteforældredag. Kl 15-16.
D.18-20.: Lukket pga. påske.
Maj
Juni
D. 3.: Lukket. Dagen efter Kristi Himmel fart.
D.8.: Sommer hygge eftermiddag. Kl 15-16
Juli
Sommerferie. Lukket i uge 29 +30.
August
September
D.13.: Bedsteforældredag. Kl 15-16
Oktober
Forældremøde. Datoen meldes ud når vi nærmere os.
November
December
D. 8.: Julehygge for børn & forældre.
D. 24.: Lukket
D. 27.-30.: Lukket pga. jul.
